Lang arbejdstid kan være uproduktivt

Der er mange grunde til, at det kan være en god idé at arbejde mindre. Lang arbejdstid kan både være ineffektivt og dårligt for såvel ens kognitive evner som for hjertet. Det viser en bred mængde forskning. (At vi danskere så arbejder mindre, end vi tror, er en anden sag for en anden dag.) Men lad os starte ved industritidens samlebånd.

Tilbage omkring år 1900 sænkede den tyske industrimand Ernst Abbé den daglige arbejdstid på Carl Zeiss-fabrikkerne til otte timer fra tidligere 10. Dette medførte intet fald i produktiviteten, idet den kortere arbejdstid blev mere end kompenseret for af færre fejl og højere effektivitet. Og det er nok ikke forkert at gætte på, at de ansatte blev en smule gladere for deres job og arbejdsgiver.

Et Business Round Table-studie fra 1980 af effektivitet i byggeriet viste, at en 60 timers arbejdsuge gav øget output over en to måneders periode. Men derefter faldt produktiviten i en grad, så den samme mængde arbejde kunne være udført af det samme antal arbejdere på 40 timer, når man ser henover hele perioden.

..den gruppe, der arbejdede mere end 55 timer om ugen, havde dårligere resultater i kognitive tests end dem, der arbejdede maksimalt 40 timer om ugen.

En tredje undersøgelse, foretaget i 2014 af John Pencavel fra Stanford University, peger også på, at output per time aftager kraftigt, når man kommer over en vis grænse. Han tog et fornyet blik på statistik fra de britiske ammunitionsfabrikker under første verdenskrig for at identificere, hvad der skete med produktiviteten i en situation, hvor arbejdsgiveren havde et livstruende behov for at maksimere output. Hans konklusion var, at den positive effekt ved lange arbejdstider falder kraftigt efter 49 ugentlige arbejdstimer, og at den profitmaksimerende arbejdsgiver derfor ikke bør være ligeglad med, hvor mange timer, medarbejderne lægger.

Pencavel går et skridt videre og foreslår en anden grund til, at en arbejdsgiver med profitfokus bør tage medarbejdernes arbejdstid alvorligt: Medarbejdere med lange arbejdstimer kan opleve træthed eller stress, der ikke bare reducerer produktiviteten, men også øger risikoen for fejl, ulykker og sygdom – hvilket øger omkostningerne for arbejdsgiveren.

Vidensarbejde og mentalt udfordrede topchefer

For vidensarbejdere er det sværere at finde hård data på disse ting. Men der er en række undersøgelser, der indikerer, at lange arbejdstider – om ikke andet på sigt – også er kontraproduktive for skjorteklædte arbejdere.

Et studie fra Boston University’s Questrom School of Business af en gruppe af de notorisk hårdtarbejdende ledelseskonsulenter viser, at cheferne ikke bemærkede forskellen på dem, der arbejdede 80 timer om ugen og dem, der bare lod som om. En fortæller om sin gruppe, hvor de havde fået arbejdstiden ned i nærheden af den danske overenskomstmæssige uge, mens de leverede fremragende resultater. Uden at cheferne sagde noget – for de vidste ikke, hvor lidt gruppen arbejdede…

Det er jo, hvad det er. Men hvad så, hvis jeg sagde, at lang arbejdstid medfører dårligere kognitive funktioner, og at disse også forværres i større grad, efterhånden som man kommer op i årene? I forskning, der må få det til at løbe halvkøligt ned ad ryggen i landets direktionsgange og bestyrelser, dokumenterer det finske institut for arbejdsrelateret helbred netop det.

I en række kognitive undersøgelser af 2214 engelske offentlige ansatte havde den gruppe, der arbejdede mere end 55 timer om ugen, dårligere resultater i kognitive tests end dem, der arbejdede maksimalt 40 timer om ugen. Og samtidig var deres mentale evner mere forværrede over en femårig periode end de normalt-arbejdendes.

Idet topchefer i store virksomheder ofte har 10-20 års med lange arbejdsuger bag sig, inden de kan indtage hjørnekontoret, betyder det altså, at man har gjort betydelig skade på deres evner til at tænke, inden man giver dem det vigtigste job i virksomheden. Det virker ikke så smart.

Udover præstationsevnen, så er der også den øgede risiko for sygdomme, som lange arbejdsuger medfører. Det kan både være et problem for den enkelte og for virksomheden.

Dårligt hjerte og druk

Et studie fra University College London peger på, at lange arbejdsdage giver en markant øget risiko for hjertesygdomme. Over en længere periode fulgte forskerne helbreddet hos mere end 10.000 offentligt ansatte. Det viste en 60 procent større risiko for hjerteproblemer blandt den gruppe, der arbejdede tre eller flere timer mere end en normal syv timers arbejdsdag.

Helbredsrisikoen ved lang arbejdstid blev bekræftet i et større meta-studie publiceret i lægemagasinet The Lancet. Forskerne kiggede her på forekomsten af slagtilfælde og hjerneblødninger på tværs af 25 undersøgelser foretaget blandt mere end en halv million raske mænd og kvinder i Europa, USA og Australien. Konklusionen var klar: Medarbejdere, der arbejder lange arbejdsuger, har større risiko for slagtilfælde og hjerneblødninger end dem, der arbejder standard-arbejdsuger.

Hvis man arbejder mere end 48 timer om ugen, er man også mere tilbøjelig til at have et for højt alkoholforbrug. Det viser et studie foretaget af Marianna Virtanen fra det finske institut for arbejdsmæssigt helbred ifølge Harvard Business Review. Folk, der arbejder meget, har således en 11 procents større sandsynlighed for at være i den gruppe, der er defineret som “heavy drinkers”, hedder det i artiklen.

Og der er tegn på, at de lange arbejdsuger går hånd i hånd med det store alkoholindtag. Virtanen og hendes kollegaer udvalgte en gruppe, der arbejdede lange uger, men som ikke drak mere end gennemsnittet. Seks år senere havde den gruppe en 12 procent større sandsynlighed for at være “heavy drinkers”.

I kontrast til den konventionelle logik er der altså en række gode grunde for virksomhederne til at sikre, at deres medarbejdere ikke arbejder for meget. Det vidste de allerede ved 1900-tallets samlebånd, men her fredag eftermiddag er det måske meget godt at minde os selv om det igen.

5 responses to “Lang arbejdstid kan være uproduktivt

  1. God artikel.

    Får mig til at tænke tilbage på min tid i Cirkus Mili.

    Her blev jeg på et tidspunkt irettesat af en kaptajn, da jeg ikke holdt en kaffepause på en travl dag.

    Beskeden var “Uanset hvor travlt du har, så skal du tage dig tid til at holde en kaffepause”.

    Fik så forklaret at baggrunden for denne besked var at det var dårligt for mig som person og for militæret, hvis jeg pga. arbejdspres brændte ud.

    1. Tak for et godt eksempel på en “arbejdsgiver”, som hæver blikket lidt og ser tingene i perspektiv. Hvis det var mere normalt på arbejdspladserne rundt omkring, så er jeg overbevist om, at færre ville blive syge af at gå på arbejde.

    2. Tak for et godt eksempel på en “arbejdsgiver”, som hæver blikket lidt og ser tingene i perspektiv. Hvis der var flere, der gjorde sådan, så er jeg overbevist om, at der ikke ville være så mange, der blev syge af at gå på arbejde.

  2. Tak for din kommentar! Jeg har prøvet at svare et par gange, men systemet og jeg spiller ikke helt sammen, så måske der kommer flere ens svar.

    God anekdote! Og meget sigende for, hvordan chefer i erhvervslivet med fordel kunne opføre sig. Det er kortsigtet hele tiden at prøve at presse citronen maksimalt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *