Drop arbejdsmails i fritiden

Det giver meget lidt mening, at vi tjekker vores arbejdsmail i vores fritid. For næsten alt kan vente til i morgen, og virksomhederne ville have bedre af, at deres medarbejdere koblede ordentligt af.

Det er aften, og du sidder hjemme i sofaen. Du har spist aftensmad. På skærmen på væggen kører enten gammeldags flow-tv eller en tv-serie via en streamingtjeneste. Hvis du har børn, er de lagt, og hvis ikke, så har du bare lidt tid til at slappe af. Efter en hård arbejdsdag trænger du til at puste ud, og du nyder det. Måske du endda er trukket i Danskens yndlingsuniform, joggingsættet. Så vidt, så godt.

Det næste, du gør, er dumt.

Sofa-jobbet
For du kommer til at tænke på et eller andet i forhold til dit arbejde, og det får dig til at tænke på noget andet i forhold til dit arbejde, og så kommer du til at tænke på, om XYZ nu har svaret dig på mailen om projekt ZYX. Fra den første tanke til, du har taget telefonen, låst den op og åbnet mailprogrammet, går der bare et par sekunder.

Nu er du i din mailboks, og der er ikke svar fra XYZ på din mail omkring projekt ZYX. Men til gengæld er der kommet en række andre mails på de par timer, der er gået, fra du forlod kontoret, til du sidder i sofaen. Dem begynder du, uden rigtig at tænke over det, at læse. Og nogle af dem svarer du lige hurtigt på med det samme, “så er det jo klaret”, tænker du. Din krop er stadig i sofaen, men dine tanker er på arbejde.

Det fortsætter i 5-10 minutter, indtil enten din partner eller dig selv stopper det. Du ser videre på flimmerkassen på væggen, men du har svært ved helt at slippe tankerne om arbejde. Idet arbejdet kører rundt i hovedet på dig, sørger du for lige at tage et ekstra mailtjek, inden du skal i seng.

Måske noget af ovenstående virker bekendt, kære læser? I så fald er du i godt selskab. Ifølge en undersøgelse, Epinion lavede for DR for et år siden, tjekker hver tredje dansker deres arbejdsmail i fritiden mindst en gang om dagen. Idet målingen blev foretaget blandt alle danskere over 18 år, kan man antage, at frekvensen er langt højere blandt folk med kontorjob.

Der er bare et problem ved den konstante mail-tilstedeværelse: På nytteskalaen ligger den oftest et sted mellem “ligegyldig” og “kontraproduktiv”.

Lose-lose situation
Der er bare et problem ved den konstante mail-tilstedeværelse: På nytteskalaen ligger den efter min bedste overbevisning oftest et sted mellem “ligegyldig” og “kontraproduktiv”.

For det første er det min erfaring, at det i langt, langt, langt størstedelen af tilfældene er fuldstændig lige meget, om en mail bliver læst om aftenen eller næste morgen på arbejde. Næsten alt kan vente. Og for det, der ikke kan, så er en moderne telefon så smart indrettet, at den har nogle funktionaliteter, der kaldes SMS og “opkald”. De er en god måde at få fat i folk, hvis det virkelig er vigtigt.

Og for det andet, så er det – måske en smule kontraintuitivt – ikke til arbejdsgiverens fordel, at medarbejderen tænker arbejde 24/7. For i en verden, hvor stress er en folkesygdom og en enorm belastning for både virksomhederne, den enkelte og samfundet, så er der brug for, at medarbejderne kobler reelt af i deres fritid. En veludhvilet, afbalanceret medarbejder laver bedre resultater end en, der konstant er i det røde felt.

Jeg medgiver, at der er jobfunktioner og brancher, hvor det rent faktisk er nødvendigt at være responsiv på mail i døgndrift. For eksempel hvis man arbejder sammen med folk på tværs af tidszoner. I sådanne tilfælde kan det være svært at få tingene til at hænge sammen i de normale business hours. Men for de fleste andre kan mails ligeså godt blive ordnet næste morgen på jobbet, og aftenen nydt med adspredelse.

Nu tænker du måske, “ja ja, det lyder meget godt alt sammen i et lukket værksted, men sådan hænger tingene ikke sammen i den virkelige verden, derude i overhalingsbanen, hvor jeg kører”. Til det kan jeg sige, at jeg selv har testet det.

Testet på egen krop
I mit tidligere job var jeg kommunikationschef for Danske Banks investeringsbanksdivision. Den verden er berygtet for sine lange arbejdsdage. Samtidig ligger der i en sådan stilling en implicit forståelse af, at man er på, når der er brug for det. Jeg lagde derfor i sagens natur hver uge en del flere timer end den klassiske danske 37 timers uge. Og det var helt, som det skulle være.

Det sidste halve års tid i jobbet lavede jeg et eksperiment. Jeg stoppede simpelthen med at tjekke mail på min telefon i fritiden. Undtagelsen var, når der kørte en konkret sag, jeg var nødt til at forholde mig til (og det gjorde der forholdsvis ofte i den type job). Men ellers stoppede jeg simpelthen bare. Det var angstprovokerende i starten, men som ugerne gik, blev det mere og mere tydeligt, at alt kunne vente, til jeg sad på kontoret næste morgen. Og det, der ikke kunne, nåede mig altid i form af sms eller opkald.

Der var ikke en eneste gang nogen, der manglede noget, fordi jeg ikke havde svaret på arbejdsmails i fritiden. Og min værditilførsel til firmaet var mindst den samme. Til gengæld slap jeg for en masse unødvendige bekymringer, og jeg var endnu mere fokuseret og effektiv, når jeg var på arbejde. Man kan efter min bedste overbevisning tale om en situation, hvor alle vinder.

Prøv selv
Min påstand er, at hvis jeg kunne, så kan du sikkert også. Så overvej, om ikke du skal begive dig ud i et lille eksperiment som mit.

Og hvis du er virksomhedsleder og læser dette, så overvej, om ikke du skulle gøre det til officiel politik, at man ikke behøver at tjekke sin mail i fritiden. Eller gør som blandt andre Volkswagen (ellers ikke et godt råd for tiden), og sørg for, at medarbejderne ikke kan gøre det.

Jeg vil meget gerne høre folks erfaringer og input på dette område.

  • Martin

    Jeg kan genkende alt det du siger, så lad os nu starte den bevægelse at droppe arbejdsemails i fritiden.