Det moderne arbejdsliv er idiotisk

Kære læser, velkommen til min nye blog om arbejdslivet.

Jeg vil begynde fra en ende af: Det moderne arbejdsliv er idiotisk. Det er selvfølgelig en stor påstand, men hvis du hænger på et par minutter mere, så skal jeg forklare mig.

Jeg har foretaget en uformel rundspørge om dette i min omgangskreds i løbet af de seneste år, og der er stor set universel enighed om, at der simpelthen er for meget støj i det moderne arbejdsliv. Næsten alle mener, at de ville kunne levere langt mere værdi, hvis ikke de skulle forholde sig til så mange ligegyldige opgaver.

Nu er der helt sikkert et element af, at ingen elsker de pligtopgaver, ethvert job indebærer. Men det er alligevel påfaldende, hvor store bunker stort set ligegyldige opgaver, man ofte skal grave sig igennem for at nå til det sted, hvor man for alvor skaber værdi. Jeg har selv prøvet at arbejde intensivt i 8-10 timer, inden jeg havde mulighed for at komme igang med de opgaver, jeg skulle løse den dag.

Informations-tsunami
En indikation af problemets omfang får man i en undersøgelse, som viser, at en vidensarbejder i gennemsnit sender eller modtager 122 mails om dagen. Fordelt på en otte timers arbejdsdag svarer det til en hver fjerde minut. Når man dertil lægger møder og telefonopkald og andet, er det ikke underligt, at det kan være svært at finde tid til at lave sit arbejde.

Det svarer til at købe en racehest og spænde den for en ølvogn.

Min påstand er, at vi har for travlt til at præstere optimalt. Om det drejer sig om den syndflod af mails, der rammer indboksen, de mange møder, der fylder kalenderen, eller den altid-på-kultur, der får folk til at bruge deres fritid med nakken bøjet ned over deres telefoner, så er resultatet det samme: Dårligere præstationer og lavere arbejdsglæde.

Travlhedskultur med konsekvenser

Jeg mener, at problemet i høj grad skyldes, at vi ikke for alvor har forholdt os til den informations-tsunami, som mails og smartphones har skabt. Det har bidraget til at skabe en travlhedskultur med en række utilsigtede konsekvenser:

  • Folk bruger for lidt tid på deres kerneområde. Det giver ingen mening, at virksomhederne ansætter ambitiøse, højtuddannede mennesker til fine lønninger, og så beder dem om at bruge en stor del af deres arbejdsliv på at sidde og svare på mails. Det svarer til at købe en racehest og spænde den for en ølvogn.
  • Kvaliteten daler. Hvis man konstant er presset, så falder kvaliteten af leverancerne på et eller andet tidspunkt. Og man får aldrig realiseret den merværdi, som dygtige, ambitiøse medarbejdere kan skabe, hvis de har tid til at tænke sig om.
  • Man misser muligheder. Det er altid svært at kvantificere værdien af de initiativer, man ikke tager. Men i en verden under hastig forandring kan det være dyrt at have næsen begravet for dybt i plovfuren, bare spørg Nokia eller Kodak.
  • Man kan forklæde inkompetence som produktivitet. Det her er en af mine personlige kæpheste. Hvis alle har travlt, så kan en person eller afdeling, der sprøjter en masse mails og PowerPoint-præsentationer ud virke produktiv, mens man i virkeligheden producerer rent støj, som ikke skaber nogen værdi, og som andre senere skal bruge ressourcer på at forholde sig til.

Enormt ressourcespild
Hvis ikke ovenstående kan overbevise om, at der er et problem, så kan et hurtigt kig i stress-statistikkerne måske hjælpe. De fortæller en dybt deprimerende historie om et gigantisk spild af menneskelige og økonomiske ressourcer.

Der er ikke noget, der tyder på, at det her problem løser sig selv. Tværtimod kunne man forvente, at der kun bliver mere travlt i fremtiden. Spørgsmålet er, om vi som virksomheder og samfund har råd til det?

Her kan man kan enten vælge at blive ved med at placere ansvaret på den enkelte medarbejder, og se om mere af det samme giver nye resultater. Eller også kan man som organisation tage denne udfordring alvorligt og begynde at kigge på, hvordan man skaber et mindre dumt arbejdsliv for sine medarbejdere, så de kan blive mere produktive og mere tilfredse.

Jeg håber, at dette blogindlæg kan være med til at starte den diskussion.

  • Alexandra

    Det står skidt til derude. Kollega og jeg har netop udgivet en bog om det moderne atbejdsliv: Oplagt- at lede adfærd. Der bliver gået til stålet. Tro mig.

    • Niels Overgaard

      Hej Alexandra,

      Tak for din kommentar! Glæder mig, at andre er opmærksomme på problemet. Jeg må orientere mig i jeres bog ved lejlighed:-)

      Bedste hilsner
      Niels

  • Philip

    Fedt emne, og interessant post. Jeg håber dine næste indlæg handler om eventuelle eksempler på virksomheder eller organisationer hvor man har forsøgt at gøre noget ved problemet, og hvad man har gjort.

    Jeg håber jo på at en 4- dages arbejdsuge snart bliver udbredt – men det stresser måske bare endnu mere..?

    • Niels Overgaard

      Tak for kommentar! Jeg vil i den kommende tid forsøge at opspore virksomheder, der gør det anderledes. Så kan de måske inspirere til lidt tiltrængt nytænkning i dansk erhvervsliv.

  • Thomas

    De færreste tager stilling til relevansen af det arbejde de udfører.
    Hvis man kritisk overvejer sin jobfunktion, er det meste arbejde delvis eller helt overflødigt.
    Der bliver sjældent skabt reel værdi, udført arbejde som gavner eller glæder andre. Der bliver der imod pligtopfyldene opfyldt administrative krav og produceret varer som skader miljø og os selv, i bedste fald blot ligegyldigt overforbrug.

    Det kræver ganske få procent af abejdsstyrken at opretholde samfundet på vores velfærdsniveau, men fordi vi har en opfattelse af at alle bør arbejde, udvikler vi idiotiske opgaver som kan beskæftige de overflødige.

    • Niels Overgaard

      Hej Thomas,

      Tak for din kommentar! Vi er vist enige i, at der er meget spildt arbejde, men jeg deler nok ikke helt din analyse af problemets omfang. Men det ville være dejligt, hvis der blev introduceret lidt mere ærlighed omkring den reelle værdiskabelse.

  • Yderst relevant emne. Man kan måske prøve at forestille sig det kaos, der ville udspille sig, hvis information blev udskiftet med fysiske varer. Hvis produktion af produkter foregik på samme måde som produktion af viden: Rundt omkring på fabriksgulvet ville der henligge dynger af uafsluttede produkter, som lige afventer en dims, der kan gøre produktet færdigt. Råvarer og halvfabrikata ville drøne tilfældigt rundt. Modtagerne skulle bruge tid på at sortere og finde ud af, hvad de kan bruge og til hvad. Ingen ville have overblikket. Mange råvarer ville aldrig blive til færdige produkter.

    Det er nok usandsynligt i en fysisk produktion, at ingen har gjort sig den ulejlighed at tænke over, hvordan man producerer mest hensigtsmæssigt, men kan det forekomme for produktion af viden?

    En del af løsningen må ligge i at få synliggjort, at kortlægge, processerne og at udvikle bedre måder at gøre det på og formulere standarder for, hvordan processerne skal foregå.

    Kedeligt og dræbende for kreativiteten? Eller måske kan det frigøre tid til nye ideer?

    • Niels Overgaard

      Hej Claus,

      Tak for din kommentar! Jeg synes, at det er en super god pointe, og et godt billede, du beskriver den med.

      Produktionen af viden finder ganske rigtig sted på må og få, og der er ikke rigtig nogen i erhvervslivet, der forholder sig til det problem. Fx er det slående, at vi på mange måder accepterer en hverdag, som er direkte skadelig for muligheden for at tænke strategisk og kreativt.

  • Niels

    Hos os er vi gået over til “Zero email” med en Enterprise Social Media løsning – “støj” og press er blevet meget mærkbart reduceret

    • Niels Overgaard

      Hej Niels T,

      Det lyder spændende – hvis du har lyst, ville jeg meget gerne høre mere i en mail. Min mailadresse står til højre for dette indlæg.

      Bedste hilsner
      Niels O

  • Fuldstændig spot on, Niels ! Kalenderen der er “back-to-back” og e-mails der hober sig op. Jeg tror i bund og grund, at det handler om – ret hurtigt – at sortere det fra, som falder udenfor ens “kerne”-kompetence og få andre til at løfte den del. Det handler i høj grad om at afstemme job-forventninger og -krav med sin leder. I dag er jeg selvstændig og arbejder kun med at skabe værdi (dvs. reel produktion) i stedet for for at skubbe e-mails og kalender-invites rundt, sortere e-mail i mapper (ja, det er en disciplin)… det er vildt befriende!

    • Niels Overgaard

      Tak for din kommentar, Martin!

      Jeg er meget enig i din analyse, det handler i høj grad om forventningsafstemning og klare mandater. Det kan dog være svært, hvis man er i en virksomhedskultur, der fungerer på en anden måde.

      Og jeg kan genkende din beskrivelse af livet som selvstændig – der er mindre BS. Men der er til gengæld moms og regnskab og den slags, der volder en som mig problemer:-)

  • Hans Jøgen

    Og nu sidder du så og læser e-mails, der bekræfter dig i, at du bruger for meget tid på e-mails! God jagt med at finde virksomheder, der har styr på det og helt unødvendige møder.
    Med venlig hilsen
    Hans Jørggen Knudsen

  • Søren

    Hej – jeg er også interesseret I at høre mere om jeres virksomheds initiativ og hvordan det virker for jer.
    Du er velkommen til at skrive til mig på info@sorenhebsgaard.dk

    vh Søren

  • Søren

    Hej Niels T

    Jeg er også interesseret I at høre mere om jeres virksomheds initiativ med Zero Email og hvordan det virker for jer.
    Du er velkommen til at skrive til mig på info@sorenhebsgaard.dk

    vh Søren

  • Pingback: Mere engagement? – Corporate Mor()